Erik Frantzens Kajakside

noget om at bygge en kajak mere


 


forside

kavat skrog

kavat dæk

kavat samling

kajakror

justerbar finne

kajaksæder

kulfiberpagaj

småsnak

links & kontakt

havørnen side 1

havørnen side 2

havørnen side 3

havørnen side 4

njord skrog

njord dæk

thule/2 skrog

thule/2 dæk

Qanik

Frej

                               NY KAJAK
                            Havørnen side 3

3. juli 07


Skroget ligger klar til dæk


23. juli 07
Efter en længere pause fra "Havørnen" er jeg nu klar igen.

Forsøgte i går at tilpasse en liste til dækket, men kom frem til at det var nemmere at tilpasse en træklods i hver ende af de spidse stævne, derefter lime de første 6 - 8 lister til klodsernes runding, for til sidst at forme klodsen med høvl, rasp og sandpapir.
Men lad os nu se. Jeg har før ændret mening hen ad vejen.

26. juli 07
Hvis man ikke vil have
for mange vanskeligheder
med at lægge listerne, er det
en god ide at bruge en professionel kajakdesigner.
Jeg fornemmer mange lister bliver sene at lægge, fordi
der skal lægges en del smalle lister der skal høvles
i smig, men ikke samme smig i hele længden.
De problemer der opstår på
dette byggeri, har jeg selv skabt.
Jeg glæder mig til at bygge den næste kajak.

Efter de første 6 lister i hver side er anbragt, har jeg ændret mening om cockpittets højde. Bagtil er det sænket 2 cm. og fortil ca. 1,5. Det vil sige, at der kommer til at stå en vandpyt lige bag cockpitkarmen, idet jeg har rundet spandt 11 nedad, så overkanten af cockpitflangen vil være ca. 19 cm. over kajakkens bund. Det vil derfor ikke være den højde der er grunden til, at jeg ikke kan lægge mig bagover ved en eventuel rulning.
 

1. aug. 07

Faconens form kan diskuteres,
men plads til mine fødder bliver der.
Har slebet lidt på forreste stævn, resultatet skuffer mig ikke.


 


 

3. august 07


Jeg har vanskeligt ved at gengive kajakken i profil på mit smalle værksted. Så den er taget skråt forfra.
De 4 første lister er ca. 9 mm. startende med én i tuja én i fyr og 2 i tuja, nærmest for at markere formen. Hvorfor de er så smalle? Jo, det er på grund af det noget flade agterdæk, der gør at listerne skal vrides der omkring hvor cockpittet slutter, men også fordi rundingen ud mod kanten af agterdækket er skarp. Den øvrige del af dækket er  lagt i fyrretræ. At der forekommer et svagt mønster i dækket, er fordi jeg har valgt listerne parvis og lagt dem symmetrisk udefra og ind mod midten.
Dækket har fået et lag epoxy som grunder. Det kan forhindre gas/luft-bobler fra veddet i at boble op under glasvævet, når det er limet på med epoxy og denne hærder.
Jeg bliver mere og mere begejstret for dækkets form, hvad jeg jo mildest talt ikke har været tidligere.

Nu ligger byggeriet stille i en 4 - 5 dage, da familien og roning er prioriteret op. Ligeledes får epoxyen mulighed for at hærde inden jeg mellemsliber med fint sandpapir.

10. aug. 07

  Selv om det er fjerde gang jeg bygger en stripper, er det for mig lige fantastisk hver gang, vævet bliver limet og mættet med epoxy.
Jeg bruger udelukkende gummispartel til at presse epoxyen gennem vævet med.

Det mønster der træder svagt frem på dækket, er som tidligere nævnt ikke tilsigtet, men opstod fordi, jeg valgte alle lister parvis, inden de blev hæftet på.


Nåede at give epoxy anden gang uden mellemslibning, samtidig satte jeg et foto af en havørn på agterdækket.
Jeg går ud fra, at billedet bliver ensartet i sin glans når det er druknet i epoxy.

Det har i dag været en god dag på værkstedet. En behagelig temperatur og med regnen trommende på plastictaget.
 




Foto: Axel Mortensen


12. aug.07
Det lykkedes ikke med første foto. Jeg troede, at når billedet lå på vandret plan, var det uproblematisk at lægge flere lag epoxy på, for at skjule overgangen. Den gik ikke.
Nu har jeg skrabet / slebet billedet af og mellemslebet dækket. Derefter er et nyt billede lagt i epoxy, men denne gang har jeg lagt et stykke glasvæv over, i håb om at få en mere usynlig overgang mellem billede og omgivelser.
Jeg vil ha´ det billede på agterdækket!
                    Efter at ha´ slebet overgange, lykkedes det med ilægningen af billedet og få et hæderligt resultat ud af det.
15 aug. 07
Nu har du altså mulighed for at sætte et billede på din stripkajak, af din kæreste, svigermor, hund eller Poul Nyrup Rasmussen. ( rækkefølgen er tilfældigt valgt).
Vær opmærksom på fotografens ophavsret, hvis det ikke er dit eget billede.

Ørnen er landet og dækket står som et spejl, herligt,  men efter en 1/2 time er der flere rynker i epoxyen end på min gamle krop. Hvad skal jeg dog gøre ? -
 
Ja, jeg må lave noget andet, og går derfor i gang med sargen til cockpitkanten, og jeg gør den på samme måde som på Kavatten.
Først hæfter jeg listerne på cockpitmodellen (krydsfinerplade der har cockpittets form) og senere limer jeg, ved med en pensel at presse og gnubbe epoxy ind mellem listerne. Når epoxyen er hærdet, pudser jeg sargen udvendig og lægger væv på for derefter at tilpasse den til dækket.
Jeg fjerner ikke krydsfinerpladen før sargen er limet til dækket
 

18. aug. 07
Ændrede lidt på rækkefølgen, glattede sargen af på tallerkensliberen og mærkede den af med mit gamle "andenæb".

19. aug. 07

Har lige lagt en 5 cm. strimmel glasvæv på sargen.
Kanten ser ujævn ud, men det er vævet der stikker
op over hist og her.
 

3. sept. 07
Efter et par ugers campingferie i Sverige, er det tid at komme i gang igen.
Jeg har et sæt tegninger med hjem fra Björn Thomasson til en Njord. Den har imidlertid nedfældet cockpitkant. Så det kan godt være jeg kasserer den kant jeg er i gang med til Havørnen, for at øve mig på den konstruktion der skal anvendes til Njord.
4. sept. 07

Jeg har slebet og givet en gang epoxy mere samt flået sargkanten af modellen.
Så næste opgave er at slibe dæk indvendig og lægge væv på.

 
8. sept.07

Bar dækket ud i haven og sleb det indvendigt med en vinkelsliber.
Har du lidt vanskeligt ved at håndtere vinkelsliberen, skal du nok nøjes med en siklinge og sandpapir, da maskinen kun kan køre i én hastighed og derfor hurtigt sliber dybere end du vil bryde dig om.


9. sept. 07

Så er vævet lamineret indvendig på dækket med skumrulle og pensel. Der skal lige lægges et par forstærkninger rundt om cockpithullet med et par strimler glasvæv, da det er det  svageste punkt på kajakken.

15. sept. 07

For et par dage siden sleb jeg skroget indvendig med vinkelsliberen ude i haven. I dag sleb jeg det med sandpapir og
grundede det med epoxy.
Der er ingen billede, dels fordi det er samme procedure som indvendig på dækket og fordi jeg mistede mit kamera i
torsdags efter en tur på vandet. Jeg har været lidt distræt, lagde kameraet på bilen, glemte det og kørte hjem, tabte det
sikkert hurtigt, nåede hjem før jeg opdagede det, kørte tilbage, men ingen kamera. - - Surt!
 

21. sept. 07

Glasvævet er nu lamineret på indvendigt skrog. Det er meget godt at være færdig med, da lige netop den del af byggeriet falder mig mest besværligt.

Men jeg er forbavset over hvor godt dæk og skrog passer sammen, på trods af at der er gået lang tid mellem den ud og indvendige glasvævslaminering.
Positive oplevelser kan jeg ikke få for mange af.

Jeg mangler stadig mit kamera. Må nok købe et med halsrem:-)

22. sept. 07

Jeg er netop begyndt på cockpitkanten. Som tidligere nævnt vil jeg øve mig på en nedfældet cockpitkant, som Björn Thomasson har vist på sin Njord.
Til denne cockpitkant gør jeg en ændring, ikke fordi jeg tror det er bedre eller stærkere, men fordi jeg mener det er nemmere for mig.
Men nu må vi se om det bliver godt nok.
Billeder følger når jeg får et kamera igen.


28. sept. 07

Billede med lånt kamera: Tak for lån Jan!

Det nedsænkede cockpit kan laves på flere måder. Og det her er måske ikke den hurtigste måde, men er den måde der passer mig bedst.

Disse tre ægformede figurer skal danne grundlag for det nedsænkede cockpit. Den venstre bliver en nedadgående sarg, den mellemste en vandret flange, den højre en opadgående sarg.
Den opmærksomme har allerede set, at den øverste flange mangler. Det kommer jeg tilbage til senere.
Alle 3 figurer er fremstillet af sammenlimede listestumper, der efter lidt slibearbejde bliver belagt med glasvæv og epoxy.
 

2. okt. 07


ting tager tid
detalje
smal kant

Billederne er taget med et lånt kamera jeg ikke rigtig kan få styr på.

Denne nedfældede cockpitkant består nu af en lodret sarg og en vandret flange, der er nedfældet mellem 1 til 2 cm under overkant af dæk Og hvorfor nu de uligheder. Jo, jeg vil forsøge at få den øverste flange til at blive så plan som muligt. Så derfor denne udligning i højden.
Det næste bliver en lodret sarg der går opad til den øverste flange, eller læbe om man vil. Denne flange vil jeg ikke lave af lister, da det ikke vil være muligt at lægge en hulkel under flangen. Så derfor bliver den gjort af flere lag væv og epoxy.
Jeg er nu overbevist om, at Björn Thomasson´s metode for nedfældet cockpitkant er mindre besværlig. Men den måde jeg har gjort det på, har måske gjort det nemmere at bevare styrken i de smalle kanter der er tilbage i siderne under opbygningen. - - Hvem ved?

5. okt. 07
Løsning: Ideerne kommer langsomt til min træge hjerne. Jeg kan godt lægge en hulkel under øverste cockpitflange. Jeg har netop
lavet en flange af sammenlimede listestumper og vil nu lime den sammen med den opadgående flange. Da jeg endnu ikke har limet
denne på den nederste flange, er det jo stadig en mulighed for at lime de 2 dele sammen for sig.

 
6. okt. 07

Her de sammenlimede dele. Nu skal det overflødige skæres af øverste flange, og når den er afpudset, kan rammen limes på den flange der allerede er i dækket.
Lidt langsommeligt men nemt.

8. okt. 07

Cockpittets profil blev som på billedet.
 

 


Hulkelen under øverste flange blev meget god.

 

Nederste hulkel noget mere vanskelig at komme til, og derfor mindre god.

 
9.okt. 07

For ikke at komme til at slibe flangen for tynd i én af siderne, har jeg sat et stykke sandpapir på et plant brædt.

10. okt. 07
Cockpitkanten ligger klar til epoxy og væv.

Den næste til kajakken Njord, der bliver med et mindre hul, skal overkanten sænkes til plateau bagtil og uden nedsænkning foran.
 
11. okt. 07


Samtidig med at cockpitkanten beklædes med væv og dette hærder, er jeg begyndt at mærke lugerne op og er klar til at save dem ud.
12. okt. 07

Lugehuller udskåret med stiksav.

Smalle rammer til afstand. Brede til anlæg. Stiksav monteret under en plade.
Rammerne der skal give
plads til tætningslisten,
er limet på med epoxy blandet med slibestøv
Jeg har prøvesamlet over- og underdel. Det viste sig, at skroget var lidt for smalt. Jeg har derfor sat nogle afstandspinde i og  fikseret  dem med smeltelim.
15. okt. 07

Dette er efter min mening den nemmeste måde at lave en fals på. Det kan godt være det er en smule tungere end hvis den er støbt i kulfiber, men det bliver ikke med mange gram.

Og her så det færdige resultat.

Lugerne på denne kajak har jeg ind til videre besluttet mig for at fastgøre med 4 vridere på begge luger.

19. okt. 07
I går og i dag er gået med lidt småting. Jeg har sat et primitivt sparkebrædt i, (magen til det jeg satte i kavatten) der kan flyttes
i 4 positioner, har lagt væv på øverste cockpitflange og smurt lidt epoxy på nogle steder der manglede.
Hvis du mener der mangler et billede? Så bare sig til. Du kan altid kontakte mig nederst på siden: links & kontakt.
 

23.okt.07
 

Model til justerbar finne efter ide fra Björn Thomassons byggevejledning:
Det er ikke fordi jeg tror, det er nødvendigt med en finne til denne kajak, men jeg vil ikke undvære den på den næste, så derfor kan jeg lige så godt øve mig lidt.
Den del af finnen der stikker nedenfor og ud gennem skrogets bund (den underliggende krydsfinerplade), vil blive på ca. 100 cm2. Der vil ligeledes blive en slids i dækket, hvor den øverste del af finnen kan bevæge sig i, med en elastik bagud og en line frem til cockpittet. Og selvfølgelig bygges finnen ind i en finnekiste.
Foreløbig tror jeg bare, jeg vil lave finnen af epoxy og glasvæv.

24. okt. 07

Til finne af glasvæv og epoxy:

Foreløbig er 12 lag glasvæv/epoxy lagt mellem 2 spånplader med plastfolie mellem plader og epoxy.
2 stk. 4,5 l. fyldte malerspande har sat vævet under pres, for at det skal være helt plant efter hærdningen.


Småtterier:
Huller til gribeline som er vist  på Kavattens dæk


Men endnu bedre forklaret på
Björn Thomassons nedenstående link.
 http://www.thomassondesign.
com/entry.aspx?id=200

 

27. okt. 07
Prøvesamling:
Forreste halvdel af skroget er udvidet med afstandspinde.
Bagerste spændt sammen med svejsetråd, plastic og kronmuffer.
Stævnene er det ikke nødvendigt at gøre noget ved, men med disse plasticstykker er det nemt at styre dækket på plads, når det skal limes fast til skroget.

I øvrigt på samme måde som Kavatten



næste