Erik Frantzens Kajakside

                                                                                         noget om at bygge en kajak


 

forside

kavat skrog

kavat dæk

kavat samling

kajakror

justerbar finne

kajaksæder

kulfiberpagaj

småsnak 2

links & kontakt

havørnen side 1

havørnen side 2

havørnen side 3

havørnen side 4

njord skrog

njord dæk

thule/2 skrog

thule/2 dæk

Qanik

Frej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


den ene halvdel


2 halvdele

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    
limklemmen i
på gulvet er kun
for at den skal stå
stabilt under fotograferingen

                                                             

En grønlænderpagaj i kulfiber
eller rettere grønlandsk åre i glas og kulfiber

Hvorfor frembringe en kulfiberpagaj? - - - - Ja, det er nok mest gejl, men også et spørgsmål om jeg kan.
Den er vel mest anvendelig når vandet er varmt, da den sikkert er kold og glat at holde på om vinteren.
Jeg har tænkt mig, at fremstille 2 modeller, én der er 75 mm. bred til roning og én på 80 mm. til leg og teknik.

Men inden du selv begynder på en grønlandsk pagaj i kulfiber, vil jeg anbefale, du fremstiller nogle grønlandske pagajer i træ, for at fornemme hvilken form, længde og bredde der passer bedst for dig.
Jeg har brugt http://thomassondesign.com/doc/inuitpaddle.pdf og http://www.andersj.se/gronland1.htm som inspiration og på nogle senere modeller ændret på bredde, tykkelser og længder, før jeg fandt noget der lå godt for mig.
Frede Graae har fremstillet en hul træpagaj som du kan se her

Så fremstil først den perfekte træpagaj før du begynder at gejle.

Støbeteknikken er ikke noget jeg selv har fundet på, men set på siderne Runes billedgalleri og Duane Strosakers site.
Dog vil jeg forsøge at støbe 2 halve sider af gangen og ikke 4/4, så jeg undgår en samling midt på pagajen.

Mit problem er, om jeg kan udføre formgivningen præcis nok. Jeg starter med at forme 1/4 pagaj, der skal ende med, at blive 220 cm. lang og 75 mm. bred.
 

Og den ligger nu her som en plug eller en "master", der er limet over på en hobbyplade, jeg derefter tager 2 afstøbninger af, så derfor er jeg nu i gang med at smøre den ind i canuba-voks. Der står på dåsen, at den skal påføres over 6 - 7 gange med 1 - 2 timers interval efterfulgt af en højglanspolering efter hvert lag. Ih guder! - - - -  Derefter skal der gå 24 timer inden jeg kan begynde at støbe. Udover canuba - voks har jeg nu også smurt et lag slipmiddel fra B.H.P. på.
Så fra at frembringe en træpagaj på mindre end en dag, går der denne gang laaaaaang tid.
Så det her ligner mere prestige end en nødvendighed. Men det skal da afprøves.
 


T. v. har jeg tyknet noget epoxy og lagt en hulkel omkring modellen, hvor den er limet til pladen og det har jeg gjort fordi, vævet har vanskeligt ved at følge det skarpe knæk.

Herunder er der lagt 6 lag 163 gr. pr. m2 i epoxy forstås.

Nu er det bare at være tålmodig, så det får tid til at hærde og derefter at forme en støbemodel mere.


 
Når man som jeg ikke er perfektionist, opstår der let nogle fejl, når jeg får hænderne op af lommen. En luftboble på ca.
6 x 4 cm. opstod ca. midt på støbemodellen, da jeg lagde væv på ploggen og på samme plog gik noget spartelmateriale i opløsning, efter afstøbningen, men alligevel er jeg tilfreds med afstøbningen, dog skal jeg lige hen og reparere emnerne.
Jeg tror stadig det ender med at blive godt, jeg skal bare sætte mig ordentlig ind i støbeteknikkens muligheder og begrænsninger. 
 

Har nu støbt 2 identiske aftryk af ploggen og det ser meget rimeligt ud. Nu skal de limes sammen til én enhed.
De ligger jo ikke over for hinanden og er spejlvendte, men med dette måleværktøj, der er vist t.h., er det blevet så tæt på som jeg evner.
At fremstille én pagaj på denne måde, er kun for pensionister og arbejdsløse, da det er et tidsrøvende projekt og det bliver absolut ikke billigt.
 

 

Støbeformen er sammenlimet, men der er en del støbefejl i, der skal spartles og slibes. Så det går der lige lidt tid med.

Når nu engang de 2 skåle er blevet støbt, er jeg meget spændt på hvordan de passer sammen, men jeg har jo altid den mulighed, at save emnerne over midt på igen og bruge samme metoder som Rune eller Duane.
Hvorfor jeg forsøger at gøre det på denne måde, er for at undgå en synlig samling midtfor og hvis metoden kan lade sig gøre, vil en eventuel ekstra støbning tage lidt kortere tid.
 

Støbeformen er spartlet, slebet, fået et lag epoxy og skal derefter slibes med sandpapir korn 180. Jo mere glat overflader bliver, des nemmere slipper emnet formen.
Mens epoxyen hærder, må jeg vel hellere gå ud og tage mig lidt af haven.
 
Tålmodighed skal der til, når der skal støbes. Efter en let afslibning med korn 180 er støbeformen voxet og poleret 6 gange med 2 timers mellemrum og skal nu stå i 24 timer inden videre behandling, derefter smørers formen med slipmiddel.

Voks:  BF-700
Slipmiddel:  Norslipp 9860
Begge produkter kan købes i bådudstyrsforretninger.


 

Syet kulfibervæv 300 gr. pr. m2



Alle lag væv er mættet med epoxy, formen lægges ovenpå og hele herligheden vendes 180 grader og nu presses de 4 lag væv med spartel, rulle og fingre ned i formen.

Jo, jeg har handsker på!
 


Jeg har lagt et lag kulfibervæv, 2 lag 163 gr. glasvæv og et lag kulfiber som yderste lag også 300 gr.
Jeg henviser til  Rune og Duane sider, da min anvisning ikke er særlig pædagogisk.
 

Afskæring af overflødigt materiale foregik ved midnatstid, da epoxyen ikke må være for klistret, men heller ikke hærdet for meget.
Afstøbningen skal nu hærde færdig inden den tages ud af formen.
Når jeg ser op under formens yderside, kan jeg se en del luftbobler, det skyldes naturligvis det noget bastante kulfibervæv. Men nu bliver den anden skål støbt på samme måde og så må vi se, om jeg gider at begynde forfra med bedre egnet væv.
 
Jeg har været heldig med formen, idet afstøbningen passer, selv om jeg endevender den i formen.

Men til gengæld har jeg været udygtig med afstøbningen, da der er opstået nogle kedelige pletter med manglende epoxy.
Her t.h. ses de værste.
Det kan selvfølgelig ha´ noget med det tykke væv at gøre.

Men jeg fortsætter ufortøvet. For så længe opgaven er et eksperiment, forbliver spændingen til jobbet er udført.
 

Dette billede er fra samme område, efter jeg har renset med en stålbørste diagonalt, slebet og givet et lag epoxy.
Der er stadig ujævnheder, men tror jeg kan forbedre det, ved at gi´ den et par omgange mere.

De hvide syninger ses ikke umiddelbart i dagslys.


 
Har lige taget 2. afstøbning ud af formen og har været utrolig heldig, måske kombineret med traditionelt håndværk, idet de 2 skåle passer præcis sammen.
Det var netop denne del af processen jeg var spændt på, da det var her det kunne gå galt, hvis afstøbningerne ikke passede sammen.
Men der er stadig ingen garanti for, at pagajen går godt i vandet. Den tid den glæde - eller----------
 


slibning af limflader
 


fiksering med klodser og søm
 

nærbilleder
 


sammenlimning
 


At forme en pagaj i træ, er rimeligt nemt, fordi jeg kan fortsætte med at bearbejde materialet, til det ser tilfredsstillende ud. Det går fint med en hel pagaj, men når det som starten på denne proces, kun er en 1/4 pagaj man former, så snyder optikken og jeg får som her en meget klodset pagaj. Skaftet burde være 1 - 1½ mm. tyndere og mindre kantet.
Men nu gør jeg den færdig og så håber jeg den fungerer nogenlunde.
Jeg vil derefter prøve at støbe med mere velegnet kulfibervæv, så der ikke bliver så mange støbefejl.
 

Jeg gider ikke gøre mere ud af dette emne, på grund af de før omtalte støbefejl jeg godt nok nu har udbedret nogenlunde. Pagajen har nu fået sidste lag epoxy og får nu lov til at ligge nogle dage inden jeg mellemsliber og giver den  2 - 3 lag lak.
Der er ikke lagt forstærkninger henover samlingen, det vil jeg vente med til på næste afstøbning, der bliver med noget tyndere væv. Men kun hvis denne pagaj er anvendelig, på trods af det noget klodsede design.
 


Og så er det vel bare at afprøve den

Længde:                  221,0 cm.
Bladets bredde:           7,5 cm.
Vægt:                      0,723 kg.
 
Kald det dovenskab eller utålmodighed.
Da jeg satte mig i kajakken i fredags, knasede det i pagajen da jeg satte mig på den ved indstigningen, hvilket bevirkede at der opstod 2 fine brud i sammenlimningen og efter en times roning kunne jeg føle og høre, at der var trængt en smule vand ind i den.
Jeg er nu gået i gang med det jeg skulle have gjort fra starten, nemlig at lægge forstærkninger henover samlingen.
Men pagajens form har jeg tilsyneladende været heldig med, idet jeg fornemmede en god fart uden ret mange kræfter.
afskrabning
af lak
 
fiksering af
forstærkning
 
afklip til
forstærkning

 


Forstærkninger er nu afslebet og der er nogle lakrester tilbage på fladerne, men mon ikke de kan bære epoxyen uden at koge op eller skalle af. Vi får se!
 


Så er den igen klar til afslibning og klarlak
 

Jo mere jeg har fat i pagajen med slibning og lakering, jo mindre klodset syntes jeg, den er nu.
Den har kun fået et lag lak, fordi jeg ville være sikker på, at den er hærdet færdig til i morgen, hvor den skal med i svømmehallen, for om muligt at bestå sin prøve som "rullepagaj".

 gæstebog

næste